Afriggersejlads m. efterfølgende frokost

Afriggersejladsen den 3/10-20 kl. 0930 Gennemføres. Mere info kan findes på hjemmesiden under “Kapsejlads / Afriggersejlads”

Men vi er nødt til at aflyse afrigger-frokosten samme dag, da anbefalingerne siger at sociale arrangementer bør begrænses hvor det er muligt.

Det indbetalte beløb vedr. frokosten vil blive tilbageført til den konto hvor det er hævet.

hilsen kapsejladsudvalget
————————————————————————————————

Traditionen tro markerer vi i sejlklubben sejlsæsonens afslutning med sejlads og festligheder. På grund af COVID-19 har vi ændret lidt i konceptet, så vi i år kan invitere til:

Afriggersejlads og efterfølgende afrigger-frokost.

For at overholde Covid-19 anbefalinger betyder det: INGEN kram, kindkys og dansant. pga. de seneste stramninger er vi nødsaget til at reducerer antallet af deltagere til frokosten til 50 personer.

MEN

Lørdag den 3. oktober 2020 kl. 0930 mødes vi til et brag af en afriggersejlads, hvor de absolut partiske og bestikkelige arrangører vil have fastsat starttider for de deltagende både, sådan at det forventede tidspunkt, hvor vi alle kommer i mål, gerne skal være sammenfaldende, med den lille krølle, at den sidst ankomne vinder den eftertragtede præmie ”havelågen”. 1. start er planlagt til kl. 10.00. Banen vil blive offentliggjort på dagen.

Når alle præmier og skulderklap er uddelt, forventeligt kl. 1400, sætter vi os til bords og indtager en super lækker frokostplatte, kreeret af en lokal leverandør.

Til at skylle det hele ned, vil der kunne købes øl, vand, vin, snaps m.m., så vi er sikre på ikke at lide tørstedøden.

Mere information vil tilgå, men reservér allerede nu dagen, og husk at ægtefæller m.m. kan deltage i løjerne.

Tilmelding til Frokost og Sejlads