Middelfart Sejlklub
Sydbank støtter Middelfart Sejlklub


Benedicte RiisSydbank Fonden støtter Middelfart Sejlklub med 25.000,- til indkøb af ny følgebåd og ikke nok med det, Sydbank afholdte også et eksklusivt arrangement for Middelfart Sejlklubs medlemmer.
 
Middelfart sejlklub føler sig forkælet med støtten og det gode arrangement, som blev afholdt i skønne rammer i Middelfartsalen, på KulturØen.

Arrangementet startede med en præsentation af banken og deres Private banking-afdeling. Der blev sat fokus på tilrettelæggelse af opsparing samt de pludselige økonomiske udfordringer, livet kan give. Herefter diskede Frode Munksgaard (kendt fra TV) op med gode vine. Det underholdende og humoristiske indslag blev suppleret med et veldækket pølsebord. Aktieanalysechef Jacob Pedersen fra Sydbank, som også er lokal Middelfart-dreng, gav alle et grundigt indblik i aktie- og obligationsmarkedet status.

Afslutningsvis trak Benedicte Riis (Tante Andante) alle tilhørerne ind i sit drømmeunivers. Her sejlede vi alle over Atlanterhavet og gennemlevede de samme oplevelser, som Benedicte gjorde, i sin første sejlads over Atlanten. Fortællingen var suppleret med guitarspil og sang.

En helt igennem fantastisk aften, hvor sejlerdrømme og økonomi smelter sammen til en helhed. 

På vegne af medlemmerne af Middelfart Sejlklub, siger jeg tak for en god aften. Behandler I alle jeres kunder, som I har behandlet os, så er der kun positive anbefalinger og tilbagemeldinger fra mig. 

Ungdomsformand i Middelfart Sejlklub, Erik Christiansen