Middelfart Sejlklub
Efterårstur til Haderslev


Forhåbentlig har I alle haft en god sæson med tursejlads.
Det er dog ikke helt forbi endnu, idet vi som sædvanlig, mødes 2. weekend i september i Haderslev i Haderslev Sejlforenings havneafsnit og klubhus.
Vi formodes at ankomme i skøn uorden i løbet af fredagen eller lørdagen. Dog er der et par tidspunkter, det vil være en god ide at overholde.

Planlægningen er endnu ikke helt på plads bl.a. pga. forskudt ferie.
Men alligevel er det vigtigste, som det plejer at være:

Kl. 17.30 eller ca. der omkring tændes grillen (den sædvanlige eftermiddagsøl må vi indtage mens mændene er optaget af denne vigtige opgave), og samtidig er der sikkert en masse villige hænder, der dækker borde og evt. fremtryller et par borddekorationer, vi kommer jo lige forbi et væld af planter på vej hjem fra kirke.

På glædelig gensyn i Haderslev d. 09.09 og 10.09. 2016

Vi håber at se rigtig mange af Jer klubmedlemmer og hermed også en særlig opfordring til nye medlemmer, som ikke har været med før.
Det er selvfølgelig også muligt at benytte sig af landevejen som transportmedium :-)

Turudvalget